hvad er
sanseterapi?
- og hvilken sansetype er du?
Har du mistet retningssansen?
Sanseterapi hos Zensibus er for dig, der har ubalancer i dit sansesystem.
Det mærker du måske ved at opleve dagligdagens udfordringer som vanskelige, fordi der skal mindre og færre stimuli til at du føler dig stresset.
Derfor kan sanseterapi være for dig der…
- er ramt af belastningsreaktioner som stress, depression, har udmatningssymptomer eller lignende
- er født med en funktionsnedsættelse
- er blevet ramt af en blodprop, hjernerystelse, cancer, senfølger efter Covid eller anden sygdom
- har et barn med sansemotoriske udfordringer
- er i gang med en livsstilsændring
- er på barsel og har lyst til at få hjælp til at træne din babys sansemotoriske fundament
- bare har brug for en behagelig og stille sanseoplevelse – en slags sensefullness…
Hvorfor er al sansning personlig?
Nogle bliver let køresyge
- mens andre elsker mange ture i en ruchebane
Nogle holder af at være i sit eget selskab
- mens andre trives bedst når der er mange mennesker omkring dem
Nogle elsker morgener med ro og fuglefløjt
- mens andre holder af sene aftener med høj musik
(Se om du kan genkende din sanseprofil længere nede...)
Måske kan du genkende dig selv i nogle af eksemplerne. De viser noget om, hvilken sansetype du er.
Vi har alle en helt unik sanseprofil, der beskriver hvilke sansebehov vi har for at fungere optimalt og trives.
Ligesom det er forskelligt hvor gode vi er til at finde ud af matematik, idræt eller sprog, er det også individuelt hvordan vores hjerner håndterer de sanseinput vi får fra omgivelserne. Der kan også sagtens være forskel på, hvordan vi reagerer på samme indtryk fra gang til gang.
Vi kan derfor møde udfordringer i dagligdagen, der tærer på vores ressourcer. Det kan gøre os mere modtagelige over for stress og andre belastningsreaktioner.
Hvordan træner jeg mine sanser?
Formålet med sanseterapien hos Zensibus, er at træne din hjernes tolerance overfor sanseinput. Det gør vi ved at mætte de sansesystemer, som du har svært ved at mærke tilstrækkeligt, eller dæmpe dem du mærker for tydeligt. Målet er, at du dermed kan fungere bedre i din hverdag.
Du får udarbejdet en sanseprofil for at målrette sanseterapien til dine specifikke behov.
- Det kan være gennem Alpaca-assisteret terapi eller wellness, hvor du bruger dyrenes fintfølende sansesystem som en støtte til at styrke dit eget sensoriske system
- Det kan ske ved hjælp af sansemassage som kan være dyb trykpåvirkning af led, afspænding af muskler eller ball-stick massage. Det virker beroligende på dit nervesystem, og nedsætter derfor kroppens stressniveau.
- Det kan også være gennem åndedrætsøvelser, balancetræning, lyd- eller naturterapi, hvor vi bruger sanserne og træner på at blive sansestærke og opnå nye hverdagslivs-kræfter.
- Det kan være forslag til, hvordan du indretter din hverdag, og fylder den med aktiviteter, der tilgodeser dine sansemæssige behov.
Vores indtryk bestemmer vores udtryk
Vores indre kropssans mærker de stimuli og følelser, som vores krop sender til os. Men vi er ofte meget ”i hovedet” og lukker af for kroppens signaler. Derfor opdager vi ofte ikke at sansesystemet er i ubalance, før kroppen reagerer med overbelastningssymptomer.
Der er stor individuel forskel på, hvornår en situation opleves som overvældende og stressende, og på hvordan vi hver især reagerer fysisk og psykisk. Det har derfor stor indflydelse på vores trivsel, hvordan vi håndterer mængden af sanseinput.
Hvis vi ikke kan organisere vores sansning, bliver det ofte svært at organisere os mentalt.
Vi kan reagere ved at blive mere opfarende og vrede eller mere energiforladte og passive, og få sværere ved at få vores hverdag til at hænge sammen.
Vores indtryk bestemmer altså vores udtryk!
hvilken sansetype er du?
Vi hører ikke udelukkende til i én kasse, men har oftest flest elementer fra én af typerne.
Måske kan du genkende dig selv i nogle af nedenstående eksempler. De fortæller noget om, hvordan dit sansesystem fungerer. Ved at kende din personlige sansetype, ved du om du har brug for mange eller få stimuli for at trives i din hverdag.
SØGER
Kan ikke få nok stimuli. En søger holder af mange lyde og farver, af bevægelse og fart og søger gerne meget aktivitet.
En Søger kan f.eks.:
- Lave lyde med munden (nynne, fløjte, tygge på tyggegummi)
- Flytte ofte rundt på ting
- Nyde at gå til arrangementer med gang i
- Søge intense oplevelser med fart i
- Være idérig og tager initiativ
En Søger kan have tendens til at:
- Bryde rutiner
- Være afledelig
- Være uorganiseret
TILSKUER
Lægger ikke altid mærke til det, der sker omkring dem. Tilskuere har derfor brug for intense sanseinput, for at vende opmærksomheden mod dét, der foregår.
En Tilskuer kan f.eks.:
- Fokusere i et hektisk miljø
- Ikke blive genere af forstyrrelser
- Skulle råbes an flere gange før han/hun reagerer
- Være fleksibel ved ændring af planer
En Tilskuer kan have tendens til at:
- Komme for sent til aftaler
- Glemme ejendele
- Gå glip af informationer
FRAVÆLGER
Bryder sig ikke specielt om nye sanseoplevelser, og er ikke så glad for forandringer. Fravælgere vil gerne kontrollere den mængde af sanseinformation de modtager, og har ikke lyst til så meget af den.
En Fravælger kan f.eks.:
- Afslå invitationer til større begivenheder
- Have modvilje mod spontane oplevelser
- Have stort behov for orden og rutine
- Have svært ved at tolerere miljøer med meget aktivitet
En Fravælger kan have tendens til at:
- Foretrække hjemmeaktiviter frem for sociale sammenkomster
- Blive utilpas ved ændring af planer
SENSOR
Opfanger det meste af den sanseinformation, der er omkring dem. En sensor kan derfor nemt blive distraheret fordi de opfanger mange detaljer i omgivelserne.
En Sensor kan f.eks. :
- Have svært ved at arbejde i støjende omgivelser
- Let blive køresyg
- Være meget detaljeorienteret
- Bliver nemmere forskrækket end andre
En Sensor kan have tendens til at:
- Have nemt ved at blive sensorisk overstimuleret
- Være følsom over for stemninger og følelser hos andre
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes